Ved siden af gården har vi efter gamle tegninger opført en stubmølle, fordi stubmøllerne har sin egen historie her på Læsø. For knap 200 år siden var der på Læsø over 90 stubmøller- det var unødvendigt mange i forhold til øens behov, men skal ses i lyset af læsøboernes behov for at være total uafhængige. En anden grund til de mange møller er, at der ikke var nogen kongeligt privilegerede møller på Læsø, - derfor havde alle ret til at have en mølle.