Storhaven

Gå en tur og oplev vores haver

Vi har en sød lille hindbærhave, med 3 forskellige efterårssorter. Sorterne hedder Autumn Bliss, Glen Ample og Tulameen.
Sorterne bærer frugt på årsskudene dvs. de bliver klippet helt væk i december og starter så helt fra bunden året efter i april. Det betyder at plukningen først starter i august , til gengæld bærer de lige til frosten kommer. Det bedste ved disse 3 sorter, er de store flotte og velsmagende bær uden orm.

Vi bruger hindbærene i til at lave is og til syltetøj, som kan købes i butikken.

Æblehaven
I år 2009 plantede vi 100 frugttræer, primært forskellige æblesorter. Træerne er stadig unge og giver ikke det store udbytte endnu, men allerede fra næste år skulle der være frugt at høste. I første omgang vil frugten indgå i produktionen af is og syltetøj, men på længere sigt vil der være overskud til at sælge i butikken eller til selvpluk.